Den lille verden bliver større.
Vores force er det lille børnemiljø, hvor børnene har tætte relationer med hinanden og kun en voksen. Det er vi stolte af, fordi børn udvikler sig bedst igennem trygge, genkendelige og nære relationer.
Det er også vigtigt, at børnene lærer at kunne begå sig i større børnefællesskaber. Derfor er alle børn og dagplejerene tilknyttet legestuen på Gl. Landevej 4 i Vester Sottrup.
Legestuebesøg er meget forskellige. Nogle dagplejere er i legestuen om formiddagen, andre har heldagslegestue en gang om ugen, og andre gange er vi der allesammen. På legestuedag afleveres og afhenter man sit barn i legestuen, medmindre andet er aftalt med din dagplejer.
Legestuen har stor betydning i forhold til gæstepleje. Besøget bevirker, at børn og voksne kender hinanden, og på den måde får børnene opbygget tryghed i relationen i en kendte ramme.
Formål med heldagslegestue:
-
at give børnene mulighed for at udbygge deres legerelationer
-
at udvikle børnenes sociale kompetencer
-
at børnene udvikler nye venskaber
-
at tilbyde nye læringsmiljøer
-
at dagplejerene kan sparre med hinanden
-
Vi arbejder med den styrkede pædagogisk læreplan, den bidrager til en fælles forståelse af det pædagogiske værdigrundlag, og skaber en fælles retning for det pædagogiske arbejde med børnene.
-
I legestuerne afholdes som regel en del af årets traditioner, det kan være fastelavn, juleafslutning, men også bedsteforældredag
Dagplejeren deltager ikke i heldagslegestue, hvis der i en periode skal tages individuelle hensyn til et barn i egen børnegruppe.
Hilsen
Dagplejen i Nydam børnehus